Skal jeg være ærlig, så havde jeg faktisk ikke tænkt mig at udgive dem. Og om det bliver en succes, ved jeg heller ikke, men nu prøver jeg det altså.
Og hvorfor gør jeg så det?
Fordi det er gået op for mig, at mine digte måske kan favne nogle af de svære følelser, som andre mennesker, der har prøvet nogle af de samme ting som mig, går med.
Jeg har brugt mine digte til at indkapsle de følelser, jeg selv har gået med. Mange af dem er skrevet på de mest mørke tidspunkter i mit liv, og selvom jeg ikke længere er i de følelser, så håber jeg, at andre kan bruge dem som et spejl, en trøst eller en påmindelse om, at selvom det ser allermest sort ud, så behøver det ikke være håbløst.
Jeg har i mange år været bange for at dele mine digte med omverdenen, fordi jeg har været bange for at blive genkendt. Det er jeg ikke mere.
Jeg skammer mig ikke det mindste over, at jeg har haft de følelser og tanker. Uden dem var jeg næppe nået til de her erkendelser eller til det her punkt, hvor jeg kan hjælpe andre mennesker til samme eller lignende erkendelse.
Hvorfor skal du læse mine digte?
Det skal du absolut heller ikke, hvis du ikke har lyst.
Men hvis du gerne vil have et indblik i mine tanker, inden du beder mig om hjælp til at arbejde med dine, så er digtene måske et fint sted at starte.
Jeg tror i hvert fald på, at der er mange forskellige måder, man kan hjælpe mennesker på. Både i større fora gennem et foredrag, i et individuelt forum gennem terapi og i en mere passiv form gennem det skrevne ord.