Jan var på bunden af tilværelsen og havde i længere tid gået og overtalt sig selv til at skrive til mig. Jeg var den eneste, der kunne forstå, hvordan han havde det, mente han, og dermed også den eneste, der kunne hjælpe ham.
Han skrev: ”Min kone og jeg går fra hinanden, så i forbindelse med bodelingen mister jeg mit livsværk. Jeg har heller ikke noget sted at bo, og med den bundløse gæld jeg har, bliver jeg sikkert hjemløs.”
Og ved du, hvad jeg skrev til ham?
”Tillykke, Jan, når du står på bunden, er der store udviklingsmuligheder. Hvis du rendte rundt med armene i vejret af lykke hele tiden, så kunne du kun falde ned.”
Havde en hvilken som helst anden terapeut, mentor eller psykolog sagt de ord til Jan, var vedkommende nok blevet beskyldt for kynisme, men fordi Jan kendte til min historie, gav beskeden et helt andet perspektiv til hans dystre tankegang.
Det, der gør mig til en god recovery mentor, er nemlig ikke bare min uddannelse. Det er den erfaring, jeg bærer rundt på.
Jeg har endnu ikke prøvet at blive hverken forarget eller forbløffet over, hvad mine klienter har fortalt mig. Nærmest uanset, hvilke følelser, tanker eller oplevelser, du går med, har jeg højst sandsynligt prøvet eller mærket det på min egen krop.
Derudover er jeg uddannet inden for offentlig administration, har 10 års erfaring som sekretær i en stor entreprenørvirksomhed og har drevet en selvstændig gulvvirksomhed sammen med min eksmand gennem mange år.
Derfor kender jeg til de problemer, som miljøerne i den verden rummer, og hvordan man bedst navigerer i og optimerer sin egen tilværelse.
Jeg ser det hele menneske, ikke en diagnose
Jeg blev selv diagnosticeret med bipolar lidelse, da jeg blev indlagt på den lukkede afdeling for anden gang. Jeg fik at vide, at jeg aldrig ville komme af med medicinen, men det har jeg altså været i fire år nu.
Min diagnose definerer ikke mig som person. Det er bare min måde at reagere på, når jeg er presset. Jeg ser ikke folk, som deres diagnoser eller dømmer dem på baggrund af deres diagnoser. Har de brug for specialiseret personale til at håndtere diagnosen, kan jeg til gengæld henvise til de rigtige folk, for jeg har formentlig selv været i behandling hos eller haft kontakt med dem.
Jeg lytter ikke bare – jeg bygger broer
Da Jan delte sine allermørkeste tanker med mig, hørte jeg alt det dårlige, han sagde, og lyttede til det gode. Jeg lyttede til de ting, der var tilbage at udvikle på.
Gennem min uddannelse som recovery mentor er jeg uddannet i at brobygge til de rette mennesker. Jeg lytter ikke bare til problemerne; jeg hjælper mennesker til at hjælpe sig selv f.eks. ved at foreslå en række dygtige socialrådgivere eller jobkonsulenter, hvis man er blevet forhindret i at udføre sit arbejde, en god psykiater, hvis man har brug for at blive udredt eller lignende.
Jeg deler ud af min viden på flere niveauer
Ikke bare til privatpersoner. Også til personale og afdelingsledere inden for eksempel socialpsykiatrien og på jobcentre. Mange forskellige personer og jobfunktioner kan finde inspiration i min måde at tænke på og min brede livserfaring. Det kan alle dem, der kender til mit arbejde, bekræfte.
Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt mig her
Læs mere om mig